Opslag
Afslutning på tirsdag d. 23/10
Efter mit blog oplæg begyndte Christina at se TV mens jeg
begyndte at læse lidt fanfiction. Tv’et blev domineret af dvs. politi jagter og
Wipe out og da vi sagde godnat var kl. omkring midnat faldt samtale pludseligt
på hvad der er galt med England. Vores konklusion indtil videre indebærer bl.a.
at de kører i den forkerte side (meget til Christinas evige forvirring), men
jeg kun kan kommenterer at de sikkert også malker deres køer i den forkerte
side bare for ikke at forvirre dem selv. Da klokken slog ca. 1 om natten døde
batteriet på min bærbar og jeg lagde mig til at sove.
Onsdag d. 24/10-2012
Vækkeuret var sat til kl. 8, men ingen reagerede inden kl.
var 9. Kollektiv sove trang. Oxford Street (og IKEA for mit vedkommende) stod
på programmet og efter et bad, morgen mad og dagens første gå tur bevægede vi
os ind mod Oxford Cirkus og HVILKET CIRKUS DET VAR! Forestil jer at slå forrest
til en koncert hvor jeres ynglings musikker spiller og folk skubber for at
komme forbi. Den samme følelse havde vi da vi kom op fra metroen. Vi lagde en
rimelig god shoppe strategi, hvilket gik ud på at vi tog den ene side af vejen
først på den ende side og ved enden gik vi over vejen for at gå op igen. 
Vi var inde i adskillige butikker som Topshop, Uniqlo og
dvs. sko forretninger hvor skoene havde så mange nitter på at folk som er into
pain and pleasure hurtigt ville ryge i drømmeland. Mange af skoene ville kunne
bruges som selvforsvar eller bare skræmme potentielle overfaldsmænd væk fordi
hvis de sko kom i nærheden af deres familie juveler ville de nok blive kastreret
(bare ved synet af dem).
Det var dog først i den vidunderlig HMV butik (CD, DVD,
bøger, spil osv og kæmpe stor) at vi virkelig startede med at gå amok. I første
omgang fandt jeg en Adele DVD med en live optagelse af en af hendes koncerter
og en bog, mens Christina fandt 3 plakater (2 x Doctor Who og 1 x The Hunger
Games), Doctor Who season 3 DVD boks samt Dvd’en 5 centimeters per second.
Vi
kan også rapportere et lille fangirl øjeblik da jeg efter en søgen fandt en af
Christinas plakater med tekster: Keep calm, I’m the Doctor. Der var heldigvis
ikke nogle omkring os.
Efter at have været rundt i 70% af butikken fandt jeg på
vejen ud det klassiske soundtrack til bøgerne Fithy Shades. Da jeg selv er klassisk
fan og jeg længe havde undret mig om hvordan mange af tonerne lød købte jeg
selvfølgelig Cd’en og sidder faktisk og høre den lige nu :)
Efter flere mislykkedes forsøg på at finde mig et par nye
støvler hiver Christina mig (på anbefaling) ind i Primark. For at beskrive den
oplevelse kort er Primark et kæmpe varehus med tøj til hele garderoben og til
priser hvor jeg nogle gange tænkte at nu giver de nærmest tøjet væk. Efter 2
timer, 3 ture i prøverummet endte jeg med to strik trøjer, en cardigan, to
kjole trøjer og et par nye støvler. Nu er Karina en glad guldfisk. Efter det
var vi i Dorophy Perkins, men der var ikke rigtig andet end en bamse hue som
Christina morede sig over.
På vej op af Oxford Street (jeps vi gik over vejen og vendte
retning) var vi ikke rigtig i nogen butikker andet end vi købte en lille
håndbog hver. På den anden side af Oxford Cirkus fandt Christina en chokolade
butik hvor det endte med at det er mig som køber noget. Typisk. Efter det tog
vi til den nærmeste Underground St. hvor vi blev skilt ved Oxford Cirkus forbi
jeg skulle med et andet tog for at komme i IKEA som var beliggende i Wembley.
Turen derop var unik på mange måder og det engelske folk kan
ikke andet ligge skjul på at vi turister sagtens kan være en del af deres
privat liv. Der var et kærestepar som skændtes helt vildt, en ældre kvinde som
græd af uforklarlige årsager, en dreng som blev ved med at skrige at hans far
var ond og grusom fordi faren havde nægtet ham et eller andet. For ikke at
glemme var der også en mand som hoppede ud foran mit tog og jeg sad i forreste
vogn.
Efter at have skiftet vogn og tog ankom jeg til Wembley Centrale st hvor
jeg pludseligt kom i tanke om noget. Hvilken bus var det jeg skulle tage for at
komme til IKEA? Jeg spurgte nogle forskellige og da alt håb syntes at være ude
kiggede jeg på de forskellige bus tavler og så den som kørte til IKEA.
Halleluja! Bus 92 mod St. Rauph’s Street var med magiske Tardis for en aften.
I IKEA vidste det sig dog at efter 1,5 time i Underground og
20 minutter i bus havde jeg kørt forgæves. Det jeg skulle have var udsolgt, men
det endte med at jeg købte et andet stativ, som jeg pt. Ikke ved og jeg kan
bruge, men krydser mine fingre. Jeg spiste aftensmad der (KØDBOLLER!) og tog
derefter bussen 92 mod Epping Hospital tilbage til Underground stationen. Hjemturen
gik heldigvis uden de store problemer. Jeg kom pludseligt i tanke om på
hjemvejen at jeg havde købt en bog, så jeg begyndte at læse den for at få tiden
til at gå.
Nu er jeg så nået tilbage til hotellet i et stykke og
snakker med Christina om hvad vi har købt i dag, samt hvad vi skal i morgen.
Mens Christina skal bytte nogle ting skal jeg mødes med min ex-kæreste og havde
en hygge/shoppe dag med ham og det glæder jeg mig til. I må sove rigtig godt
derude.
Fortsættelse følger….
